Inden du søger om at komme til udlandet for at søge arbejde i op til 3 måneder, skal du opfylde disse betingelser:
- Du skal være dansk- eller EØS-statsborger
- Du skal bo og opholde dig i Danmark op til afrejsedatoen
- Du må ikke afbryde en aktivitet, du har aftalt med dit jobcenter eller anden aktør, for at rejse. Hvis du har aktiviteter, som starter inden for 3 måneder, kan du få lov til at rejse indtil den dag, aktiviteten begynder. Skal du fx starte i et job med løntilskud 6 uger senere, kan du få lov at rejse i de 6 uger
- Du skal være tilmeldt som ledig på jobnet.dk i 4 uger* uafbrudt efter dit seneste arbejde.
*Du er ikke omfattet af 4-ugers reglen hvis:
- Du er statsborger i det land, du vil rejse til. Så er kravet kun 1 uge.
- Du har opsagt dit arbejde, for at rejse med din ægtefælle eller samlever, der har fået varigt arbejde EØS-landet. Så er der intet krav om forudgående ledighed eller tilmelding til jobcentret inden afrejsedatoen.
- Du har en ansættelsessamtale i EØS-landet, du ønsker at rejse til.
- Du ønsker at søge arbejde på Færøerne.